Målgruppe: Kurset er udviklet til faglærte forsyningsoperatører eller andre som har tilsvarende teoretisk og praktisk viden om sikkerhed ved L-AUS/AUS i forbindelse med operatøropgaver på elforsyningsanlæg, og som ifølge bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om elsikkerhed årligt skal instrueres i L-AUS bestemmelserne.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Udføre operatøropgaver på el-forsyningsanlæg på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde under overholdelse af de krav og regler, der fremgår af Bekendtgørelsen om sikkerhed for drift af elektriske anlæg, i forbindelse med arbejde på idriftsatte anlæg.
Vurdere den risiko, der er ved forskellige arbejdsopgaver og kan medvirke til, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger iværksættes.
På en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde udføre lavspændingsopgaver nærved eller under spænding (L-AUS) på elforsyningsanlæg herunder på de installationer, der indgår som en del heraf.
På en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde udføre arbejde på både spændingsløse højspændingsanlæg samt nærved eller på højspændingsanlæg under spænding (AUS-klasse 1).
Som en del af arbejdet på højspændingsanlæg foretage korrekt kontrol af spændingsløs tilstand på anlægget samt bedømme risici ved sammenfasning af net og ved tilkobling/synkronisering af nødgeneratorer.
Agere i forhold til de forskellige roller, der indgår i elforsyningsarbejdet jf. bekendtgørelsen om sikkerhed for drift af elektriske anlæg, i forbindelse med arbejde på idriftsatte anlæg.
Foretage kobling af diverse højspændingsanlæg med korrekte meldinger til koblingsleder.
Agere korrekt i henhold til ansvarsfordelingen mellem arbejdsleder, holdleder og arbejdsholdet.
Yde førstehjælp ved ulykker på arbejdspladsen i relation til elforsyningsarbejde og kan udføre korrekt sikkerhedstjek af værktøj og udstyr, som anvendes i elforsyningsarbejde i henhold til bestemmelser i bekendtgørelser udstedt i hendhold til lov om elsikkerhed.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Vurdere sikkerhedsforanstaltninger og de mulige farer ved udførelse af bygningsopgaver med maskiner og værktøj, der afgiver gnister eller varme, og som kan medføre brand på arbejdsstedet.
Udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj brandteknisk korrekt, som fx. skærebrændere, vinkelsliber, loddeværktøj eller varmluftpistol.
Træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger før og under arbejdets udførelse.
Foretage indretning af arbejdspladsen, der tilgodeser brandsikkerheden.
Udføre de brandtekniske regler som gælder ved arbejdes afslutning.
Foretage brandslukning på arbejdspladsen.
Målgruppe: Kurset er på grundlæggende niveau. Det henvender sig specielt til ufaglærte eller operatører, der arbejder eller ønsker at arbejde med montageopgaver, hvor grundlæggende el-teknisk viden om vekselstrøm (AC) er en forudsætning for at kunne udføre eller assistere ved fejlfinding og montageopgaver.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Grundlæggende viden om vekselstrøm, vekselspænding, effekt og frekvens samt ensretning.
Viden om transformatorens opbygning og omsætningsforhold.
Viden om kredsløbets opbygning og virkemåde som spændingsforsyning.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Udføre fejlfinding samt fejlretning på enkle vekselstrømskredsløb.
Udføre AC-spændingsmåling og AC-strømmåling på serie- og parallelkredsløb og kombinationer heraf under anvendelse af multimeter.
Udføre målinger på transformatorer.
Udføre målinger på ensretterkredsløb.
Opbygge og fejlfinde på relæstyringer for start/stop funktioner og tidsrelæer.
Anvende dokumentation og diagrammer for elektriske kredsløb herunder nøgleskemaer.
Overholde krav til personlig sikkerhed fastsat i bekendtgørelser udstedt i henhold til Lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel.
Målgruppe: Kurset henvender sig til erfarne fagfolk eller tillærte med ansvar for kontrol, drift eller vedligeholdelse af installerede HV systemer, og som kan udføre arbejdsopgaver som bemyndiget koblingsperson på HV systemer. Kurset kan bruges som overbygning eller genopfriskningskursus for styring af komplekse samt kritiske HV Systemer. Det anbefales, at deltagerne inden dette kursus har deltaget i HV drift kurser, samt sikkerhedskurser inden for LAUS/AUS, eller er i besiddelse af tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Dybdegående kendskab til forskellige typer af koblingsanlæg, der anvendes til kobling på spændingsniveau op til 72.5 kV.
Indgående teoretisk og praktisk kendskab til rollefordeling, definitioner på rollerne, kommunikation samt ansvarsfordelingen i forbindelse med hele koblingsprocessen.
Kendskab til effektfordelingerne under og efter kobling samt kortslutningsniveau i koblingspunktet.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Læse en koblingsplan samt net oversigts diagrammer og risikovurdere i forhold til arbejde på anlægget.
Udføre arbejde på HV-systemer, samt kende sine pligter og ansvar for at leve op til kravene i gældende sikkerhedsbekendtgørelser.
Af koblingslederen bemyndiges som koblingsperson i henhold til beskrivelserne i bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg.
Praktisk og korrekt gennemføre en koblingsproces.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.
Beskrivelse: Deltageren kan benytte basisfunktioner i tekstbehandling til indskrivning og formatering af mindre tekster som fx breve og opslag samt anvende redigeringsfaciliteter til fx sletning, flytning og kopiering af tekst. Endvidere kan deltageren definere enkel sideopsætning, herunder fx margener og sidenummerering samt anvende tekstbehandlingsprogrammets stavekontrol og hjælpefunktion. Ved hjælp af programmets tabelfunktion kan deltageren desuden oprette enkle skemaer og opstillinger i form af fx prislister og notater.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte, der ønsker at gennemføre Sikkerhedsstyrelsens prøve til kabelmontør og som har gennemført kurset: Kabelmontage - føringsveje eller har tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Deltageren:
kan trække og fastgøre kabler ud fra viden om kabeltyper og egnet materiel samt valg af korrekt oplægningsform
kan foretage korrekt oplægning og håndtering af kabler under hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø
kan deltageren efter gældende love og regler selvstændigt udføre myndighedssikker brandtætning af alle former for kabelgennemføringer i brandadskillelse samt særlige områder
har kendskab til dokumentation af eget arbejde.
Målgruppe: Kurset er primært udviklet til personer, som arbejder som operatører i virksomheder, hvor der arbejdes med kabelmontage inden for højspænding og som har gennemført kurset Montage af kabler 10-36kV eller som kan dokumentere tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Indsigt i kablets opbygning og kan udføre splejseteknikker.
Viden om hvordan man nedlægger kabler i forskellige typer af jordbundsforhold.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Presse, samle og afslutte forskellige kabeltyper efter gældende regler for arbejde på højspændingsanlæg og øvrige sikkerhedsbestemmelser.
Forstå de forskellige muffers opbygning, herunder udføre feltstyring.
Tilslutte i højspændingskoblingsanlæg og transformere.
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte personer har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod personer, som arbejder som montører i virksomheder, hvor der arbejdes med fejlfinding og udskiftning af el komponenter inden for højspænding.
Beskrivelse:
På baggrund af grundlæggende viden om opbygningen af el-forsyningsnetværket og 72.5-04 kV transformatorstationer samt drift af elektriske anlæg, kan deltageren foretage den fysiske opbygning, drifts- og vedligeholdelsesarbejde på elforsyningsanlæg i samarbejde med andre faggrupper inden for el-forsyningssektoren.
På baggrund af kendskab til konstruktion og virkemåde kan deltageren betjene og foretage enkel fejlfinding på reguleringsenheder, invertere, følere, målere og relæer funktions- og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Deltageren kan udføre de nævnte opgaver sikkerheds- og miljømæssigt korrekt, herunder løfteteknik.
Deltageren kan:
anvende måleinstrumenter til spændings- og strømmålinger på forsyningsnettet.
anvende sin grundlæggende forståelse for tekniske sammenhænge, fagudtryk og måleenheder til løsning af enkle beregninger over Ohms lov.
opsætte kabelskabe i el-forsyningsanlæg og montere kabler heri samt montere kabler i tavler på transformatorstationer.
finde og rette fejl på el-forsyningsanlægget, fx i forbindelse med kabelfejl i jorden og påkørsel af kabelskabe samt nedtage og udskifte udtjente eller beskadigede installationer.
udføre arbejde jf. gældende bekendtgørelse og arbejdsinstruks.
Målgruppe: Ikke-faglærte og faglærte som ikke er i besiddelse af uddannelse eller erfaring med arbejde i og på større industri- og procesanlæg. Anlæg hvor det vurderes, at arbejdet er forbundet med særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige risici.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om, hvem der er kontaktperson/ansvarlig i forhold til forskellige arbejdssituationer i virksomheden, hvor arbejdet udføres. Fx arbejde i højden, iltfattige rum, ved kranløft samt ordentlighed og ryddelighed i jobsituationen.
Viden om rolle- og ansvarsfordelingen blandt interne og eksterne medarbejdere inden for sikkerhed og arbejdsopgaver, fx ATEX-ansvarlig, arbejdsmiljøansvarlig, miljøansvarlig og jobansvarlig.
Viden om vurdering af arbejdsstedet i forhold til konkrete opgaver og omgivelser og sikkerhedsforanstaltninger, herunder mindset, værnemidler, værktøj og maskiner i og på anlæg.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Vurdere de væsentligste risici ved arbejde i og på anlæg.
Aktivt foretage valg, der forebygger risici ved arbejdet i og på anlæg.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.
Beskrivelse:
Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.
Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.