Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for transport af forskellige typer af kraner monteret på lastbil og som skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring med nyeste regler og standarder, håndtere forskellige typer af kraner monteret på lastbil. Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer for området der vedrører:
Krantyper og -opbygninger, drifts- og sikkerhedsmæssig kontrol af kraner, forebyggende vedligehold af kran- og anhugningsudstyr. Anmeldelse og kranjournal
Udvælgelse og anvendelse af egnet og godkendt anhugningsudstyr mv. Håndtering af betjeningskonsoller til manuelt- og fjernbetjente kraner
Sikkerhedsbestemmelser ved opstilling, håndtering, nedpakning og transport med kraner monteret på lastbil
Tur- og ruteplanlægning, herunder brug af GPS stemmestyring m.v.
Stabilitetsforhold, jordbundsforhold, vurdering af forskellige underlags bæreevne, vind- og vejrforhold. Særlige forhold på byggepladser samt tegningsforståelse
Ergonomi - forebyggelse af skader i muskler og led
Lastsikring, opklodsning, understøtning af kranbil samt surring af forskellige typer af gods og udstyr, tilladt akseltryk og tilladt totalvægt
Sikkerhedsbestemmelser ved af- og påmontering af ekstraudstyr, eksempelvis fly-jib, læssegrab m.fl.
Arbejdsmiljølovens bestemmelser for førercertifikater og brug af personlige værne-/hjælpemidler
Ajourføring af færdselsregler af særlig betydning for området
Kundeservice og konflikthåndtering
Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.