A2-kursus 1 Køl-, A/C- & Varmepumpeteknik

HOLD

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
23148 - A2-kursus 1 Køl-, A/C- & Varmepumpeteknik

Målgruppe: Kurset er målrettet faglærte og tilsvarende målgrupper, der i deres job har brug for A2-certifikat til håndtering af køleanlæg og varmepumpeanlæg.

Beskrivelse: Dette kursus udgør første del af et kursusforløb til A2-certifikat. Efter endt kursus kan deltageren håndtere ikke-brændbare kølemidler, der anvendes i stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, med kølemiddelfyldning op til 3kg efter forordning (EU) 2024/573, samt gennemførelsesforordning (EU) 2024/2215. Området er i Danmark desuden reguleret af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som betyder, at man med A2 certifikatet får ret til at arbejde lovligt med køleanlæg og varmepumper i Danmark på op 1 kg gruppe 1-kølemiddelfyldninger og op til 3 kg gruppe 2-kølemiddelfyldninger (og 3 kg uanset kølemiddeltype i resten af EU).
Det vil sige:
Deltageren har forståelse for køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyrs virkemåde og funktion samt hoved- og linjekomponenter.
Deltageren har kendskab til kølemidlers globale miljøpåvirkning og til lovgivning om transport, lagring og håndtering af ikke-brændbare kølemidler og hjælpestoffer.
Deltageren vælger genvindingsudstyr, manometre, vægte og kølemiddelflaske ud fra mærkning og påfylder og aftapper ikke-brandbare kølemidler samt til- og frakobler genvindingsudstyr.
Deltageren udfører visuel kontrol, styrke- tæthedsprøvning og anvender vakuumpumpe for udtørring af luft og fugt. Deltageren har kendskab til mulige lækagepunkter samt indirekte og direkte lækagekontrolmetoder og kan bestemme mulig kølemiddellækage.
Deltageren kan montere en kompressor samt afprøve og indstille trykvagt for at hindre emission af kølemiddel. Deltageren kan bestemme kompressorens driftstilstand samt give forslag til energieffektivisering.
Deltageren har kendskab til luft- og vandkølede kondensatorer og kan indstille trykregulering. Deltageren kan visuelt vurdere kondensatoren og fordamperen og efterse høj- og lavtrykssidernes rørledninger samt afrimningssystemer.
Deltageren kan installere og indstille termostatiske ekspansionsventiler, tørrefilter og termostater.
Deltageren kan overføre opsamlede data til udstyrsfortegnelser.

Fagnummer: 23148 A2-kursus 1 Køl-, A/C- & Varmepumpeteknik Varighed 10 dage