Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod personer, som arbejder med overfladebehandling eller gerne vil erhverve kvalifikationer indenfor området
Beskrivelse:
I forbindelse med anvendelse af produkter til overfladebehandling af træprodukter kan deltageren:
klargøre manuelt sprøjteudstyr
udføre korrekt overfladebehandling på komponenter til vinduer og døre
udføre overfladebehandlingsopgaver på plane og profilerede bygningskomponenter
udføre reparationer med egnede materialer
foretage den daglige rengøring og vedligeholdelse af det anvendte udstyr
udvælge personlige værnemidler i forbindelse med udførelse af arbejdet
arbejde efter sikkerhedsdatablade og AT-meddelelser.
I udførelse af arbejdet kan deltageren anvende sin viden om:
kemisk og konstruktiv træbeskyttelse
selvimprægnerende træsorter
forskellige forstøvningsprincipper
membran- og stempelpumpers virkemåde
korrekt sprøjteafstand
forskellige produkter til overfladebehandling af vinduer og døre, herunder imprægneringsvæsker, grund- og topprodukter samt 2 ØKO produkter
fordele og ulemper ved produkternes anvendelse med hensyn til tørstofindhold, glansgrad, pot-life og viskositet
tørretider ved givne temperaturer