Måleteknik for operatører

HOLD

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
48923 - Måleteknik for operatører

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte operatører, som har - eller søger - arbejde i den spåntagende metalindustri. Kurset kan f.eks. anvendes forud for deltagelse på kurser inden for måleteknik, tegningsforståelse, CAD/CAM samt spåntagende bearbejdning.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om temperaturens indflydelse på måleresultatet.
Almindeligt forekommende geometriske formfejl og gældende ISO-standarder.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Aflæse emnetegninger og kontrolspecifikationer.
Udføre kontrolmålinger med anvist fast og stilbart kontrolværktøj.
Foretage opmåling af emner med brug af skydelære, gradmåler samt fast kontrolværktøj (dorne, gafler og gevindkontrolværktøj m.m.).
Udfylde fortrykte måleskemaer.
Udføre kontrolmålinger med stilbart kontrolværktøj på emner ud fra tegninger med tilhørende kontrolspecifikationer.
Anvende og aflæse følgende måleinstrumenter: skydelære, mikrometerskrue, mikrometer spærmål, trepunktsmåler, diatest samt mikrokator/finviser.

Fagnummer: 48923 Måleteknik for operatører Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 3.661,00