Beskrivelse:
Deltagerne kan anvende og vedligeholde almindeligt forekommende spændeudstyr, herunder planpresse, rammepresse, korpuspresse, trekantspresse, brandslangepresse, bloktvinger, dørtvinger og skruetvinger samt forstå trykcylindres og brandslangers virkemåde. Deltagerne kan udføre de mest almindelige limningsopgaver inden for træ- og møbelindustrien. Deltagerne kender til kontrol og test af færdiglimede emner ved forskydning. Deltagerne kender limtyper til henholdsvis udendørs og indendørs limninger. Deltagerne kan ud fra tekniske informationsblade anvende limtyperne i praksis. Deltagerne kan foretager limningsopgaver ud fra givne opgaveformuleringer og kan ud fra tekniske og hygiejniske anvisninger vurdere nødvendigheden af personlige værnemidler.