Målgruppe: Taxi- og buschauffører som ønsker at kunne nedtone og afvikle optræk til konflikter i forhold til passagerer og det øvrige personale i virksomheden.
Beskrivelse:
Efter endt uddannelse har deltageren viden om professionel og tryg håndtering af konflikter i rollen som chauffør.
Deltageren kan:
- forstå, forebygge og nedtrappe konflikter gennem indsigt i konfliktens opbygning og typiske reaktionsmønstre.
- skelne mellem konstruktiv og uhensigtsmæssig kommunikation og anvende et respektfuldt og imødekommende sprog.
- bruge kropssprog, tonefald og aktiv lytning som vigtige værktøjer i dialogen med passagerer og kolleger.
- anvende konfliktnedtrappende teknikker i pressede eller emotionelt ladede situationer og dermed skabe tryghed for sig selv og andre.
- reflektere over egen adfærd og agere assertivt - med respekt for både egne og andres grænser - for at sikre en professionel fremtoning.