Målgruppe: Kurset retter sig mod ikke-faglærte, som har erfaring med madfremstilling i institutionskøkkener, restaurationskøkkener, kantiner samt cateringvirksomheder.
Beskrivelse:
Du opnår viden, som gør dig i stand til:
At beskrive gældende lovgivning vedrørende fremstilling, opbevaring og salg af fødevarer samt personlig hygiejne og produktionshygiejne.
At beskrive mikroorganismers rolle ved tilvirkning, opbevaring og salg af fødevarer.
At redegøre for de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg, herunder branchekoder og hvilke områder egenkontrollen skal omfatte.
At redegøre for principperne i risikoanalyser og i den forbindelse kunne udpege mulige kritiske punkter.
På baggrund af denne viden opnår du færdighed i:
At udarbejde systematiske overvågningsprocedurer til egen virksomhed.
At afhjælpe problemer, hvis overvågningen afslører uregelmæssigheder.