Målgruppe: Kurset retter sig mod medarbejdere, der i deres jobfunktion har ansvar for eller medvirker ved udviklingen og vedligeholdelsen af virksomhedens interne og eksterne webløsninger.
Beskrivelse:
Deltageren kan fremstille mindre hjemmesider ved hjælp af et Content Management System (CMS), som på grund af sin underliggende database og sit særlige redigeringsværktøj er enkelt for andre brugere herefter at redigere indhold i.
Deltageren kan implementere og anvende eksisterende designskabeloner og funktionsmoduler og dermed skræddersy portalløsninger til virksomhedens forskellige afdelinger. Deltageren kan instruere i opdatering af portalens indhold ved hjælp af CMS-systemets webbaserede redigeringsværktøj.