Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte inden for det cykel-, knallert- og motorcykeltekniske område og andre inden for AMU målgruppen med tilsvarende kvalifikationer, der skal eller ønsker at arbejde med service og vedligehold af cykler.
Beskrivelse:
Deltageren kan vurdere, om cyklen overholder sikkerhedsmæssige og lovmæssige krav samt foretage vurdering af de slidmæssige dele i henhold til data samt foretage korrekt justering af hydrauliske bremser.
Deltageren kan montere og reparere hydrauliske bremser efter fabrikantens forskrifter, herunder kan forstå og anvende viden om hydrauliske funktioner og principper i et bremsesystem.
Deltageren forstår og kan anvende viden om forskellen på mineralsk olie og bremsevæske, samt fordele, ulemper og levetid ved anvendelse af de forskellige væsker.
Deltageren kan beregne det mekaniske samt hydrauliske udvekslingsforhold i et bremsesystem.
Deltageren forstår og kan anvende viden om forskellige fabrikanters montageteknologier af bremseskiver og caliper.
Deltageren kan redegøre for de forskellige typer af bremseklodser, samt kan forstå og anvende viden om varmepåvirkning af bremseskiver samt slitage på bremseklodser.