CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet

HOLD

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
47453 - CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet

Målgruppe: AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC drejning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start har rutine i ISO, Cyklus og Dialogprogrammering, opstilling og produktion på CNC drejebænke og har erfaring med GPS, tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.

Beskrivelse: Deltageren kan programmere og fremstille komplekse emner på 2-akset CNC produktionsdrejebænk herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til 2-sidet bearbejdning. Endvidere kan deltageren skifte til korrekt opspændingsudstyr (bakker, tænger mv.), udbore bløde bakker, opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat. Deltageren kan afprøve drejeoperationer ved enkeltblokkørsel, indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC programmer. Endelig kan deltageren med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier.

Fagnummer: 47453 CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 3.853,75