Målgruppe: Personer der har, eller søger, beskæftigelse som kranfører på mobile kraner der udfører bakseopgaver.
Beskrivelse:
Deltageren har opnået viden om:
- Baksning som overordnet begreb indenfor fagområdet kran og transport.
- Begrebet tyngdepunkt og dets betydning i forbindelse med løft og baksning. Estimering af tyngdepunktets placering i et emne.
- Friktion og dets betydning i forbindelse med baksning. Friktions-koefficienter for forskellige materialer.
- De mest almindelige former for anhugning. Regler for stropvinkler, farer ved skarpe kanter, kommunikation, håndsignaler.
- Almindeligt forekommende anhugningsgrej; kæder, kroge, sjækler, ståltov, fiberslings. Regler for brug, eftersyn og kassation. Brug af belastningstabeller.
- Hydrauliske donkrafte; udformning, funktionsprincipper og brug.
- Maskinskøjter; udformning, funktionsprincipper og brug.
- Taljer; udformning, funktionsprincipper og brug.
- Ergonomiske forhold og risici i forbindelse med bakse-opgaver, primært løft, træk og skub.
- Sikkerhedsmæssige forhold og risici i forbindelse med bakse-opgaver, primært fald- og klemningsulykker.
- Begreberne volumen, vægtfylde og vægt, og disses sammenhæng
Deltageren kan:
- Udføre sit arbejde på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, herunder:
- Gøre brug af personlige værnemidler korrekt
- Vise forståelse for betydningen af byrdens vægt, tyngdepunktets placering og valg af anhugningspunkter / understøtningspunkter.
- Udføre sit arbejde på en ergonomisk hensigtsmæssig måde, herunder anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved træk, skub og løft.
- Udføre fysisk opmåling af en byrde, beregne byrdens vægt og estimere tyngdepunktets placering.
- Udføre en simpel anhugning i et eller to punkter. Herunder vælge egnet anhugningsmetode og -grej.
- Efterse de mest almindeligt forekommende typer af løftegrej for skader.
- Udføre en vandret flytning af en byrde ved hjælp af maskinskøjter.
- Beregne volumen, vægtfylde og vægt på simple emner
Deltageren har opnået kendskab til:
- Særlige forhold vedrørende kraner og gaffeltrucks, der er specielt egnede til bakseopgaver.
- Vandret flytning af tunge byrder ved hjælp af luftpude-princippet.