Målgruppe: Murere eller ufaglærte bygningshåndværkere, der har eller søger beskæftigelse inden for jobområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
- Vejlede kunden om valg af pudssystem på facadeisolering med tilhørende afdækningsmateriale for at opnå et givent udfaldskrav.
- Manuelt påføre og afrette armeret pudssystem på facadeisolering med hensigtsmæssigt værktøj på baggrund af kvalitative og æstetiske krav.
- Vælge type af værktøj og arbejdsmetode der vil være mest hensigtsmæssig at anvende i den givne situation for at sikre den ønskede kvalitet.
- Kvalitetsvurdere og udføre kvalitetssikring af eget arbejde.
- Udføre arbejdet efter relevante anvisninger og gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning, herunder hensigtsmæssige arbejdsstillinger samt anbefalede og lovpligtige hjælpe- og værnemidler.
- Anvende god praksis for bæredygtig adfærd indenfor arbejdsområdet.