Målgruppe: Uddannelsen er åben for faguddannede bygningsmalere og andre med tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Foretage et korrekt valg af materiale og arbejdsproces i forhold til miljøvenlighed, produktivitet og givne kvalitetskrav ud fra teoretisk og praktisk kendskab til aktuelle akryl-, plast-, vandig alkyd- og linoliematerialer.
Udføre en behandlingsopbygning ud fra forståelse for og kendskab til sammenhængen mellem det enkelte malemateriales bestanddele og dets forskellige egenskaber.
Benytte viden om eksisterende malematerialer til at anvende disse i alternative behandlingsopbygninger.
Udføre en behandlingsopbygning ud fra et praktisk kendskab til forskellige påføringsmetoder, deres anvendelsesområder, fordele og ulemper.
I arbejdet anvende forståelse for sammenhængen mellem det valgte materiale og påføringsmetodens betydning for kvaliteten af det færdige resultat.