Målgruppe: Kurset retter sig mod medarbejdere, der har erfaring fra bogførings- eller økonomifunktioner eller på anden vis har tilegnet sig en tilsvarende viden. Det anbefales at deltageren har gennemført kurserne "Anvendelse af regneark til enkle beregninger" samt "Design og automatisering af regneark" eller har tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltageren kan som medarbejder i en økonomifunktion eller tilsvarende beregne den mest fordelagtige finansiering og investering. I jobfunktionen indgår, at deltageren kan:
Anvende modeller i regneark til brug for udregninger for både investering og finansiering.
Udregne hvilket alternativ der er mest fordelagtigt ved nye investeringer ved at anvende flere beregningsmetoder til udregningerne.
Kende forskel på forskellige former for fremmedfinansiering.
Beregne effektive renter og beregne hvilken form for fremmedfinansiering der er mest fordelagtig.