Redigér og anvend billeder i tekster, opslag, skilte m.v.
Tilskudsberettiget AMU-forløb.
Kurset afvikles i vores Åbent it lokale, som er et meget dynamisk undervisningsmiljø. I Åbent it gennemføres der flere forskellige kurser på samme tid, hvilket gør Åbent it meget fleksibelt.
Kursusindhold

Forløbet er for dig, der har et begynderniveau i tekstbehandling og har brug for at kunne håndtere tekster og ændre på billeder for at kunne lave fængende dokumenter.
Lær at finde rundt på internettet og find det, du søger. Du lærer desuden hvordan du kan hente og genbruge data fra nettet til fx rapporter eller beregninger.
- at indskrive tekster og tilrette disse med forskellige formateringer
- at indsætte billeder i tekster
- hvordan du fjerner røde øjne fra billeder, ændrer lysstyrken og beskærer et billede
- hvordan du fjerner fx en baggrund fra et billede
- at opsætte din tekst ænt, fx i et skema
- at benytte stavekontrol og hjælp i programmet
Praktiske oplysninger
Deltagerbetaling for personer med et uddannelsesniveau til og med en erhvervsuddannelse er
kr. 890,-.
Nedenfor kan du se, hvilke AMU-mål dette kursus indeholder:
Indskrivning og formatering af mindre tekster
AMU-mål: 44349
Deltageren kan benytte basisfunktioner i elektronisk tekstbehandling som f.eks. indskrivning, formatering og redigering af tekst til eksempelvis opslag, skilte, produktblade, prislister eller notater.
Deltageren kan justere margener og tekst samt anvende orddeling, stavekontrol og hjælpefunktion således at teksten fremstår hensigtsmæssig i forhold til den givne arbejdsopgave og virksomhedens generelle retningslinier.
Deltageren kan åbne, gemme, lukke og oprette filer i virksomhedens eksisterende filstruktur samt anvende tekstbehandlingsprogrammets søgefunktion på en hensigtsmæssig og logisk måde.
Varighed: 3 dage
Billedredigering i medarbejderens jobfunktion
AMU-mål: 45859
Deltageren kan på et grundlæggende niveau redigere digitale billeder ved udførelsen af arbejdsopgaver hvor der benyttes digitale billeder som dokumentation. Deltageren kan på simpel måde foretage billedredigering til brug for opgaver såsom sagsdokumentation, teknisk dokumentation, præsentationsmateriale til salg, hjemmeside og produktblade, instruktion og undervisning samt e-handel.
Deltageren kan klargøre digitale billeder til udgivelse i digitale formater og på print.
Varighed: 2 dage