Projektlederuddannelse
Tilskudsberettiget AMU-kursus.
Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende Projektlederuddannelse et godt tilbud til dig.
Uddannelsen giver deltageren konkrete værktøjer til at:
- Komme fra idé til projekt
- Afgrænse projektet
- Tænke innovation i projektarbejdet
- Sikre fremdrift
- Etablere en god projektgruppe
- Afklare interessekonflikter
- Afslutte projektet
- Forankring af projektets resultater
- Udvikle virksomhedens projektkultur
Uddannelsen er et udviklingsforløb på i alt 9 dage, opbygget af 4 moduler af 2-3 dages varighed.
Lederens projektplanlægning
AMU-mål: 40593
Deltageren kan i ledelsesfunktionen definere, organisere og planlægge projekter, der involverer medarbejdere på det operationelle niveau.
Deltageren kan anvende en optimal projektstyringsmodel med afsæt i den aktuelle opgave, organisation, kultur og ressourcemæssige situation.
Deltageren kan identificere og beskrive projektets rammer, mål, faser og succeskriterier.
Deltageren kan anvende relevante styringsværktøjer på et grundlæggende niveau.
Deltageren kan anvende projektarbejde som en del af en læringsproces.
Varighed:
3
dage.
Projektledelse
AMU-mål: 40594
Deltageren kan varetage projektlederrollen samt løse væsentlige ledelsesopgaver i forbindelse med gennemførelsen af projekter på det operationelle niveau.
Deltageren kan desuden identificere egen ledelsesrolle i projektet samt projektdeltagernes roller, kompetencer og ansvarsområder.
Deltageren kan sikre teamudvikling i projektororganisationen samt skabe motivation, engagement og samspil i projektet.
Deltageren kan håndtere konflikter både internt i projektgruppen og i forhold til projektets øvrige interessenter.
Deltageren kan varetage relevant kommunikation internt i projektgruppen og i forhold til projektets interessenter.
Varighed:
3
dage.
Ledelse af forandringsprocesser
AMU-mål: 43572
Deltageren kan i ledelsesfunktionen diagnosticere, organisere og strukturere problembehandlingsprocesser og lede dynamiske processer på det operationelle niveau.
I jobfunktionen indgår:
- Anvendelse af de optimale problembehandlingsteknikker i den konkrete situation
- Værktøjer, der fremmer de kreative og dynamiske forandringsprocesser
- Lederroller i forandringsprocessen .
Varighed:
3
dage.