Medarbejderudvikling i kantiner
Tilskudsberettigede AMU-kurser.
Der er mange udfordringer til kantiner mht de ændringer og krav som omverdenen stiller.
Der er krav til ernæringsrigtig kost, nøglehulsmærkning, økologi m.v.
Alle disse forandringer kræver meget af medarbejderes personlige kompetencer og her kan vi hjælpe med kurser der bl.a. omhandler forandringsprocesser, kommunikation og konflikthåndtering.
Kursusforløbet består af nedennævnte AMU-mål:
Du kan vælge kun at deltage på et af AMU-målene - kontakt KursusCentret og hør nærmere om mulighederne.
Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser
AMU-mål: 44383
Deltageren kan anvende værktøjer og metoder, der fremmer forandringsprocesser i relation til egen jobvaretagelse i faglærte og ufaglærte job. Deltageren kan forstå egen rolle i en forandringsproces og kan tage aktivt del i ændring af organisering og strukturering af arbejdsgange, problembehandlingsprocesser og andre dynamiske processer relevant for deltagerens jobfunktion.
Varighed:
2
dage.
Kommunikation i teams
AMU-mål: 45366
Efter gennemført uddannelse kan deltageren medvirke til at forbedre kommunikationen i virksomheden og i dens teams, herunder isolere og løse kommunikationsproblemer og omsætte væsentlige informationer til beslutning og handling. Deltageren kan forbedre egen kommunikation og derigennem meddele sig med færre fortolkningsmuligheder og skille væsentlige meddelelser fra uvæsentlige. Med henblik på at kunne formulere klare krav til meddelelser imellem medarbejdergrupper i virksomhedens organisation kan deltageren beskrive informationsstrømme i virksomheden. Deltageren kan desuden anvende informationsteknologiske hjælpemidler i arbejdet med kommunikation.
Varighed:
3
dage.
Konflikthåndtering
AMU-mål: 46493
I forbindelse med jobudøvelsen kan deltageren afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter.
Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald.
Varighed:
3
dage.