It når du har behov - klik/læs mere

Lagerindretning og lagerarbejde / lagerstyring

Tilskudsberettiget AMU-kursus.

Kurset afvikles i vores åbent værksted på Lager og logistik, Bastrupgårdvej 5.

Kurset vil være bygget op omkring en grundlæggende viden om lagerets indretning og en lagerarbejders funktioner. Der vil være praktiske øvelser på lageret, og du vil blive stillet overfor at skulle skitsere, og begrunde en indretning af et lager.

Du vil ligeledes blive præsenteret for manuelle metoder til at styre et lager, herunder op- og nedreguleringer i lagerbeholdningen samt optælling. Der vil være en teoretisk gennemgang, hvorefter du i praksis skal gennemføre salg, køb og lagerfunktioner.

Lagerindretning og lagerarbejde

AMU-mål: 45074
Deltageren kan efter gennemført uddannelse, i samarbejde med andre, medvirke til optimal og funktionel indretning af et lager hvor der tages hensyn til gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, grundlæggende lagerfunktioner, kapacitetsudnyttelse, varesortiment, tekniske hjælpemidler, håndtering, reolplacering og transport- og køregange. Endelig kan deltageren desuden selvstændigt anvende almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler til lagerarbejde herunder; emballering, afmærkning, opbygning og sikring af varer på paller, i forbindelse med plukning og klargøring af varer til forsendelse.
Varighed:
3 dage.

Lagerstyring

AMU-mål: 45076
Deltageren kan, i samarbejde, udføre normalt forekommende opgaver i forbindelse med lagerstyring herunder håndtering af lagerets papirrutiner, varenummersystemer (varekataloger), lokations- og genfindingssystemer, samt foretage optimale vareplaceringer. Arbejdet omfatter desuden selvstændigt at kunne plukke, afsende, modtage og placere varer, samt foretage den nødvendige kontrol og registrering af varerne.
Varighed:
2 dage.


Kontakt
Uddannelses-
konsulent

Erling Helsinghof
Uddannelsescenter Holstebro
KursusCentret
Døesvej 76
7500 Holstebro
Tlf   +45 99 122 277
Fax  +45 99 122 244
info@ucholstebro.dk
www.ucholstebro.dk